Hvornår bør børn gå i seng?
Forældre spørger ofte, hvad tid deres barn egentlig bør gå i seng. Og det er ikke et underligt spørgsmål, for søvn spiller en afgørende rolle i børns udvikling – både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Men der findes ikke ét svar, som passer til alle. Det rigtige tidspunkt for sengetid afhænger af barnets alder, temperament, daglige rytme og behov for søvn.
Søvn er mere end bare hvile
Søvn er ikke bare en pause fra dagens aktiviteter. Det er i søvnen, barnets hjerne bearbejder dagens indtryk, lagrer viden og styrker forbindelserne i hjernen. Det er også her, kroppen vokser og genopbygger sig selv. Børn, der sover godt, har lettere ved at koncentrere sig, regulere deres følelser og lære nye ting.
Når søvnen bliver for kort eller uregelmæssig, kan det føre til konflikter, træthed, rastløshed og en nedsat evne til at fokusere. Derfor er det vigtigt at finde et passende tidspunkt, hvor barnet naturligt kan falde i søvn og få de anbefalede timers nattesøvn.
Hvor mange timers søvn har børn brug for?
Et godt udgangspunkt for at finde den rigtige sengetid er at tage udgangspunkt i, hvor meget søvn børn typisk har brug for:
- Småbørn (1-2 år): ca. 11–14 timers søvn i døgnet (inkl. lur)
- Førskolebørn (3-5 år): ca. 10–13 timer
- Skolebørn (6-12 år): ca. 9–12 timer
- Teenagere (13-18 år): ca. 8–10 timer
Hvis dit barn fx skal op kl. 7 om morgenen og er 5 år, vil en passende sengetid ligge mellem kl. 18.00 og 20.00 – afhængigt af hvor længe barnet sover og hvor længe det tager at falde i søvn.
Tidspunktet er vigtigt – men rutinen er nøglen
Det handler dog ikke kun om klokkeslæt. Det handler i lige så høj grad om, hvordan man skaber de rette betingelser for søvnen. Et barn kan have en “rigtig” sengetid, men stadig ligge vågen længe, hvis det ikke er i ro mentalt og fysisk. Her spiller den daglige aftenrutine en vigtig rolle.
Børn trives i forudsigelighed. Når samme mønster gentager sig aften efter aften – eksempelvis bad, tandbørstning, godnathistorie og putning – begynder kroppen automatisk at forstå, at det er tid til at sove. Rutinen skaber tryghed og signalerer, at dagen er slut og kroppen kan slappe af.
Hvordan ved man, om barnet kommer for sent i seng?
Der er nogle tydelige tegn på, at sengetiden måske er for sent – også selvom barnet selv mener, at det “ikke er træt endnu”. Træthed viser sig sjældent på samme måde hos børn som hos voksne. I stedet for at gabe og blive sløve, bliver mange børn hyperaktive, urolige eller pirrelige, når de er overtrætte.
Hvis dit barn:
- Har svært ved at komme ud af sengen om morgenen
- Ofte er sur, trist eller umotiveret i løbet af dagen
- Får flere konflikter end normalt
- Falder i søvn i sofaen før sengetid
– så kan det være tegn på, at sengetiden bør rykkes tidligere.
Hvornår skal man ændre sengetiden?
Det er helt normalt, at sengetiden ændrer sig med alderen. Et barn, der før sov kl. 19.00, kan pludselig ikke falde i søvn før 20.30. Det kan være tegn på, at behovet for søvn er faldet, eller at barnet har brug for en længere overgangsperiode, før det bliver træt nok.
Samtidig skal man være opmærksom på, om barnet måske sover for længe om morgenen eller sover lur for sent på dagen – det kan skubbe hele døgnrytmen. Ved at justere både på lurens længde og tidspunkt samt sengetiden, kan man finde en ny balance.
En god sengetid er individuel
Til sidst er det vigtigt at huske, at ikke to børn er ens. Nogle børn sover hurtigt, andre ligger længe og roder rundt i tankerne. Nogle børn er A-mennesker, andre B-mennesker – allerede i børnealderen. Derfor bør man som forælder observere, teste og justere frem for at følge faste skemaer.
Det vigtigste er, at barnet får tilstrækkeligt med søvn og vågner veludhvilet og i godt humør. Hvis det sker, har du ramt den rigtige sengetid – uanset om den er kl. 19 eller 20.30.
Vil du have hjælp til at skabe en god aftenrutine?
På godnathistorierforborn.dk finder du både gratis historier, putteråd og guides til en rolig sengetid – for børn i alle aldre.