Der var engang en lille sky, der svømmede rundt på den blå himmel. Hun var ikke som de andre skyer, der var store og fluffy, og som altid kunne regne, når de ønskede det. Den lille sky drømte om at regne, men hun var bange for at falde ned.
Hver dag så hun, hvordan de andre skyer svømmede frit og lod deres regn dryppe ned til jorden. De skabte regnbuer, der strakte sig over landskaberne, og deres regn gav liv til blomster og træer. Den lille sky ønskede at gøre det samme, men frygten for at miste sin plads på himlen holdt hende tilbage.
En dag, mens hun svømmede rundt, mødte hun en venlig vind, der blæste forbi. “Hvorfor ser du så trist ud, lille sky?” spurgte vinden nysgerrigt.
“Jeg ønsker at regne som de andre skyer,” svarede hun. “Men jeg er bange for at falde ned. Hvad hvis jeg ikke kan komme tilbage til himlen?”
Vinden smilede blidt. “At regne er en gave, lille sky. Det er ikke noget at frygte. Din regn kan bringe glæde til jorden. Tænk på, hvor mange blomster, der vil blomstre, og hvor mange dyr, der vil danse i vandpytter!”
Den lille sky tænkte over vindens ord. Måske var det tid til at overvinde sin frygt. Hun besluttede at tage på en rejse for at finde modet til at regne.
Hun svømmede gennem himlen og mødte mange forskellige skyer. Nogle var store og tunge, mens andre var små og lette. Hver sky havde sin egen historie om, hvordan de havde lært at regne. Den lille sky lyttede opmærksomt og begyndte at forstå, at det at regne ikke var noget at frygte.
En dag, mens hun svømmede over en smuk grøn dal, så hun en gruppe blomster, der strakte sig mod solen. De så tørre og triste ud. Den lille sky kunne ikke bære at se dem lide. Hun tog en dyb indånding og lukkede øjnene.
“Jeg vil prøve,” hviskede hun til sig selv.
Med et lille skub fra vinden begyndte hun at slippe sin regn. Først kom der kun et par dråber, men snart begyndte det at strømme. Regnen faldt ned som små perler, der ramte jorden og fik blomsterne til at danse af glæde.
Da hun så, hvordan blomsterne blomstrede og dyrene sprang rundt i vandpytterne, fyldtes hendes hjerte med varme. Hun indså, at hendes regn bragte liv og lykke til verden omkring hende.
Fra den dag af var den lille sky ikke længere bange for at regne. Hun svømmede stolt over himlen og lod sin regn falde, når hun ønskede det. Hun lærte, at det var helt okay at være anderledes, og at hendes regn var en gave, der kunne bringe glæde til alle.
Og således levede den lille sky lykkeligt, svømmende på himlen, altid klar til at dele sin regn med verden nedenfor.
