Der var engang en lille pige, der hed Frida, som boede i en hyggelig landsby omkranset af grønne bakker og skove. Frida elskede at udforske naturen omkring sig, og hver dag fandt hun nye steder at lege og nye historier at fortælle til sine bamser om aftenen.
En dag, da Frida gik længere væk end hun plejer, opdagede hun en gammel, rusten port, som førte ind til en æblehave. Porten knirkede, da hun skubbede den op, og indenfor så hun de mest fantastiske æbletræer, hun nogensinde havde set. Træerne var høje og snoede, og æblerne, der hang på grenene, var ikke bare røde eller grønne – de glimtede som regnbuer i solens lys.
Frida plukkede forsigtigt et æble og tog en bid. Smagen var sød og fyldt med varme, som om hun spiste et stykke af sommerens solskin. Pludselig begyndte æblehaven at ændre sig. Træerne hviskede, som om de talte sammen, og et lille væsen hoppede frem fra en busk. Det var en miniature-drage, ikke større end en kat, med skæl, der skinnede i alle regnbuens farver.
“Velkommen til den magiske æblehave,” sagde dragen med en lille, venlig stemme. “Jeg hedder Glim, og du har lige smagt et magisk æble. Hver gang du spiser et af disse æbler, kan du ønske dig noget, og det vil gå i opfyldelse.”
Frida blev helt overvældet af glæde. Hun tænkte sig godt om, før hun ønskede noget. “Jeg ønsker mig, at alle børn i verden har en ven at lege med,” sagde hun til sidst. Glim smilede stort, nikkede og pustede en lille sky af glimmer mod himlen.
“Dit ønske er hørt,” sagde han. “Men nu skal du også love, at du altid vil dele din lykke med andre.”
Frida nikkede. Fra den dag af besøgte hun æblehaven ofte, men hun spiste kun af de magiske æbler, når hun havde et særligt ønske for nogen, der havde brug for hjælp eller glæde. Glim blev hendes ven, og sammen sørgede de for, at haven forblev et hemmeligt og trygt sted, fyldt med magi og venlighed.
Og sådan gik det til, at Frida blev kendt som landsbyens hemmelige hjælper. Selv de voksne begyndte at tro på, at der fandtes en lille smule magi i verden, hvis man bare havde et godt hjerte.
