Den Magiske Æblehave

Den Magiske Æblehave

Der var engang en lille pige, der hed Frida, som boede i en hyggelig landsby omkranset af grønne bakker og skove. Frida elskede at udforske naturen omkring sig, og hver dag fandt hun nye steder at lege og nye historier at fortælle til sine bamser om aftenen.

En dag, da Frida gik længere væk end hun plejer, opdagede hun en gammel, rusten port, som førte ind til en æblehave. Porten knirkede, da hun skubbede den op, og indenfor så hun de mest fantastiske æbletræer, hun nogensinde havde set. Træerne var høje og snoede, og æblerne, der hang på grenene, var ikke bare røde eller grønne – de glimtede som regnbuer i solens lys.

Frida plukkede forsigtigt et æble og tog en bid. Smagen var sød og fyldt med varme, som om hun spiste et stykke af sommerens solskin. Pludselig begyndte æblehaven at ændre sig. Træerne hviskede, som om de talte sammen, og et lille væsen hoppede frem fra en busk. Det var en miniature-drage, ikke større end en kat, med skæl, der skinnede i alle regnbuens farver.

“Velkommen til den magiske æblehave,” sagde dragen med en lille, venlig stemme. “Jeg hedder Glim, og du har lige smagt et magisk æble. Hver gang du spiser et af disse æbler, kan du ønske dig noget, og det vil gå i opfyldelse.”

Frida blev helt overvældet af glæde. Hun tænkte sig godt om, før hun ønskede noget. “Jeg ønsker mig, at alle børn i verden har en ven at lege med,” sagde hun til sidst. Glim smilede stort, nikkede og pustede en lille sky af glimmer mod himlen.

“Dit ønske er hørt,” sagde han. “Men nu skal du også love, at du altid vil dele din lykke med andre.”

Frida nikkede. Fra den dag af besøgte hun æblehaven ofte, men hun spiste kun af de magiske æbler, når hun havde et særligt ønske for nogen, der havde brug for hjælp eller glæde. Glim blev hendes ven, og sammen sørgede de for, at haven forblev et hemmeligt og trygt sted, fyldt med magi og venlighed.

Og sådan gik det til, at Frida blev kendt som landsbyens hemmelige hjælper. Selv de voksne begyndte at tro på, at der fandtes en lille smule magi i verden, hvis man bare havde et godt hjerte.

Andre godnathistorier:

Ella og Støvfnugget

Ella og Støvfnugget

Ella elskede at gøre rent. Hun havde sin egen lille kost og en støvklud med glimmer på, som hun kaldte “tryllestøveren”. Men der var ét sted, hun aldrig kunne få rent – under sengen. Hver gang hun stak hånden ind, føltes det som om støvet puffede tilbage. En aften, da...

Maja og Månebageriet

Maja og Månebageriet

Maja elskede brød. Hun kunne kende forskel på duften af nybagt rugbrød, lune boller og ristet franskbrød – selv i søvne. En aften, da hun lå og kiggede ud ad vinduet, opdagede hun noget mærkeligt: månen var ikke helt rund. Den lignede… en croissant? Pludselig blinkede...

Den nysgerrige næsehornunge

Den nysgerrige næsehornunge

I en varm og støvet del af savannen boede næsehornungen Niko. Niko var ikke som de andre næsehorn – han var nemlig nysgerrig. MEGET nysgerrig. “Mor, hvorfor har vi horn på næsen?” spurgte han en morgen. “Til at skrabe i jorden med og beskytte os,” svarede moren. “Men...