Noah elskede at finde ting. Han kunne bruge timer på at lede efter skatte i haven, rode i gamle kasser på loftet og kigge efter mystiske mønter på fortovet. Han vidste, at hver eneste ting havde en historie – man skulle bare finde den.
Men han havde aldrig fundet noget så mærkeligt som den nøgle, der lå midt på hans gulv, da han vågnede en morgen.
Den var gammel og tung, med snoede mønstre på skaftet og en lille stjerne i toppen.
“Hvor kom du fra?” mumlede Noah og løftede nøglen op.
Han kiggede rundt i sit værelse. Havde han glemt, at han havde den?
Noah prøvede sin kommode. Nej.
Hans legetøjskiste? Nej.
Døren til sit skab? Nej.
Han satte sig på sengen og vendte nøglen i hænderne. “Der må være noget, den passer til…”
Pludselig hørte han en svag lyd. En raslen.
Han kiggede ned mod gulvet. Lige der, bag en gammel reol, var en lille dør – en dør, han aldrig havde set før!
Noah kravlede hen og tørrede støvet af. Døren var kun lige så stor som en skotøjsæske og havde et lille nøglehul…
Hans hjerte bankede hurtigt, da han stak nøglen i.
Klik!
Døren åbnede sig lydløst, og en blød, gylden glød strømmede ud.
Indenfor var en lille trappe, der snoede sig nedad – og en svag summen af stemmer, latter og musik.
Noah kiggede sig over skulderen. Skulle han?
Selvfølgelig skulle han!
Han tog en dyb indånding og krøb gennem døren…
Og lige dér – på den anden side – begyndte et nyt eventyr.
