Det Usynlige Frø

Det Usynlige Frø

I en lille landsby, hvor alle blomsterne dansede i vinden, boede en dreng ved navn Ask. Ask elskede at lege i markerne og samle sten med sjove former, men han ønskede sig mere end noget andet sin egen have – en have fyldt med magiske blomster, der kunne noget helt særligt.

En dag kom en gammel mand forbi og gav Ask et lille frø.

“Dette frø er meget sjældent,” sagde han. “Men du må passe godt på det, for det kan kun vokse, hvis du tror på det.”

Ask var ellevild! Han skyndte sig hjem, fandt den blødeste jord i haven og plantede frøet. Hver dag vandede han det, nynnede små sange og fortalte historier til jorden. Men dagene gik, og intet skete.

“Er det bare et snydefrø?” sukkede Ask en morgen.

Hans bedste ven, pigen Liv, grinede. “Måske skal du prøve at kigge med hjertet i stedet for øjnene?”

Ask rynkede panden. Det lød mystisk. Men den aften, da han sad ved sit frø og lukkede øjnene, mærkede han noget varmt og blidt omkring sig. Da han åbnede dem igen, var han omgivet af en svag, glitrende tåge – og dér midt i jorden stod en blomst, der kun kunne ses i måneskinnet!

Den var høj, let som en sky, og dens blade skinnede som stjerner.

Ask smilede. Frøet havde ikke været synligt for øjet, men det havde hele tiden været der – og vokset med hans tro og tålmodighed.

Fra den nat af vidste Ask, at de største vidundere ikke altid kan ses – men de kan mærkes.

Læs mere godnathistorier.

Andre godnathistorier:

Ella og Støvfnugget

Ella og Støvfnugget

Ella elskede at gøre rent. Hun havde sin egen lille kost og en støvklud med glimmer på, som hun kaldte “tryllestøveren”. Men der var ét sted, hun aldrig kunne få rent – under sengen. Hver gang hun stak hånden ind, føltes det som om støvet puffede tilbage. En aften, da...

Maja og Månebageriet

Maja og Månebageriet

Maja elskede brød. Hun kunne kende forskel på duften af nybagt rugbrød, lune boller og ristet franskbrød – selv i søvne. En aften, da hun lå og kiggede ud ad vinduet, opdagede hun noget mærkeligt: månen var ikke helt rund. Den lignede… en croissant? Pludselig blinkede...

Den nysgerrige næsehornunge

Den nysgerrige næsehornunge

I en varm og støvet del af savannen boede næsehornungen Niko. Niko var ikke som de andre næsehorn – han var nemlig nysgerrig. MEGET nysgerrig. “Mor, hvorfor har vi horn på næsen?” spurgte han en morgen. “Til at skrabe i jorden med og beskytte os,” svarede moren. “Men...