Elliot var en stille dreng med en stor nysgerrighed og endnu større kærlighed til bøger. Hver aften læste han i sin yndlingsbog om drager, riddere og fjerne galakser – men han ønskede sig, at han en dag selv kunne træde ind i en historie.
En aften, lige før han skulle sove, hørte han en mærkelig lyd. Det lød som sider, der vendte sig… men ikke fra hans bog.
Han fulgte lyden og opdagede, at der var lys bag klædeskabet. Da han trak døren op, stod der en gammel trappe, der snoede sig nedad.
Uden tøven listede han ned – og kom til et bibliotek. Ikke et almindeligt bibliotek, men ét fyldt med levende bøger, der fløj rundt som fugle. De hviskede, grinede, og nogle sang sagte melodier.
”Velkommen, Elliot,” lød en stemme. Det var en ældre dame med briller så store som tekopper. ”Dette er Nattens Bibliotek – her vågner bøgerne, når børn drømmer.”
Hun rakte ham en bog med hans navn på. ”Denne er tom… endnu. Men du skal selv skrive den – med dine oplevelser i nat.”
Og sådan begyndte Elliot sit eventyr: han red på ryggen af en flyvende bogdrage, opdagede et kapitel fyldt med usynlige blæksprutter og fandt en historie, hvor han var konge over et land lavet af søvnige stjerner.
Da han vågnede næste morgen, lå bogen med hans navn på under puden – fyldt med sætninger skrevet i gyldent blæk.
Fra den dag af vidste Elliot, at de bedste eventyr sker, når man tør åbne den næste side.
Læs mere godnathistorier.
