Lukas var en opfindsom dreng, der altid havde lommerne fulde af mærkelige ting: en knap uden jakke, et halvt kort, og noget, der måske var en gammel tyggegummipapirraket.
Men hans yndlingsgenstand var en rusten saks, han havde fundet i bedstefars skur. Den så ikke ud af meget, men bedstefar havde smilet, da han fandt den.
”Den der,” sagde han, ”kan klippe i skygger.”
Lukas havde bare grinet. ”Man kan da ikke klippe i noget, man ikke kan holde?”
”Det troede jeg også engang,” sagde bedstefar og blinkede.
Den nat, da Lukas ikke kunne sove, tog han saksen frem og pegede den mod skyggen af sit legetøj på væggen. Han klippede – snip! – og til sin overraskelse faldt skyggen ned som papir.
Han samlede den op. Den føltes som stof og mørke på samme tid.
Han klippede en ny skygge – denne gang en fugl. Og før han vidste af det, baskede skyggefuglen med vingerne og fløj ud gennem vinduet.
Lukas begyndte at eksperimentere: han klippede en skyggetrappe, som han kunne gå op ad, og en skyggecykel, der trillede stille gennem natten.
Til sidst klippede han en dør i mørket. Bag døren lå en verden lavet udelukkende af skygger og stjernestøv. Her kunne man gemme sine drømme og finde dem igen, når man havde brug for dem.
Da solen stod op, hang saksen igen på knagen, og skyggerne var vendt tilbage til væggene.
Men Lukas vidste, hvad han havde oplevet – og at mørke ikke bare er mørke. Det er fyldt med muligheder.
Læs flere godnathistorier.
