Maja elskede brød. Hun kunne kende forskel på duften af nybagt rugbrød, lune boller og ristet franskbrød – selv i søvne.
En aften, da hun lå og kiggede ud ad vinduet, opdagede hun noget mærkeligt: månen var ikke helt rund. Den lignede… en croissant?
Pludselig blinkede et lille lys i hendes vindueskarm. Der stod en bitte vogn med et skilt:
“Månebageriet – kun åbent for natlige smagsdommere.”
Ud kom en mus i forklæde og mel på snuden.
”Hej! Jeg hedder Krumme. Vil du med på nattevagt?”
Inden Maja nåede at svare, blev hun gjort muselille, og de susede afsted op mod månen i en flyvende kurv fyldt med mel, smør og tryllestøv.
Månebageriet lå i en kraterdal og duftede af vanilje, kanel og søde drømme. Her bagte de ikke almindelige brød – men drømmebrød.
”Hver nat bager vi det, børn drømmer om,” sagde Krumme. ”Men vi mangler en ny smager!”
Maja fik forklæde på og smagte på stjernestykker, sovebrød, og en særlig bolle med latter i midten.
”Denne smager som en sommerdag med bare tæer,” sagde hun.
”Perfekt,” nikkede Krumme.
Da hun vågnede næste morgen, lå der en lille hvedekringle på hovedpuden. På den sad en seddel:
“Tak for hjælpen – dine smagsløg er magiske. Kom igen i næste drøm.”
