Otto boede i et lille gult hus med blå skodder, og han elskede at bage. Ikke med en rigtig ovn – nej, han bagte i sin fantasi. Hver aften fandt han på kager, ingen andre havde hørt om: regnbueboller, lynlagkage og ballonbrød.
Men en aften, da Otto skulle sove, hørte han en sagte ding! fra sit klædeskab.
Han listede hen, åbnede døren – og dér stod den: en ovn. Ikke en almindelig én. Den var lavet af stjernelys og havde en skærm, der blinkede:
“Velkommen, Otto. Klar til at bage drømme?”
Otto nikkede. Han tog forklæde på (et usynligt et selvfølgelig), og så gik han i gang.
Han hældte en skefuld nysgerrighed i en skål, tilføjede lidt mod og en knivspids fjollerier. Ovnen lyste op, og ding! – ud kom en drømmekage, som duftede af sommerferie og latter.
Han satte sig ind i kagen som i en båd, og så sejlede han – over mælkefloder, forbi slikkepindetræer og gennem skyer, der smagte af skumfiduser.
Han mødte en talende piskeris, der fortalte gåder, og en kagemand, der dansede vals med en marcipanmus.
Da Otto vågnede næste morgen, var ovnen væk. Men på hans pude lå en lille sukkerrose og duftede stille.
Han vidste, det ikke var sidste gang, ovnen dukkede op. For når man tør drømme sødt, kan selv fantasibagværk blive til virkelighed.
Læs flere godnathistorier.
