
Dybt inde i en stor, glitrende skov boede Pingu, en lille pingvin, der ikke helt passede ind. Pingu elskede eventyr og havde altid drømt om at flyve som fuglene på himlen. Men som pingvin var hans vinger små og bedst til svømning. Alligevel nægtede Pingu at give op.
En dag mødte han Ulla Ugle, der sad på en gren og spejdede ud over skoven.
”Hvorfor ser du så tænksom ud, Pingu?” spurgte hun venligt.
”Jeg drømmer om at flyve, men det kan jeg ikke,” svarede Pingu trist.
Ulla tænkte sig om og sagde: ”Måske kan du ikke flyve som mig, men jeg kender nogen, der måske kan hjælpe.”
Hun pegede mod en stor, snoet bakke, hvor vinden susede kraftigt. ”Tag hen til Vindens Top. Der møder du Blæstermanden. Han har hjulpet mange med at opnå det umulige.”
Pingu samlede sit mod og begav sig af sted. Han mødte modstand på vejen – en bæverdam, en brusende flod og en flok drilske egern, der stjal hans mad. Men Pingu var stædig og fandt løsninger hver gang. Han byggede en lille flåde, fandt bær i skoven og bad egernene pænt om at dele.
Da han nåede toppen, mødte han Blæstermanden – en høj, magisk skikkelse lavet af hvirvlende luft.
”Hvad ønsker du, lille pingvin?” spurgte Blæstermanden med en stemme, der lød som vinden selv.
”Jeg vil gerne flyve, bare én gang,” sagde Pingu.
Blæstermanden smilede. ”Hvis du er modig nok til at springe, vil jeg give dig vinden under dine vinger.”
Pingu tøvede. Bakken var høj, og tanken om at falde var skræmmende. Men han tænkte på sin drøm og samlede sit mod. Han tog et skridt tilbage, løb frem og sprang ud i luften.
Vinden greb ham! For første gang i sit liv svævede Pingu gennem luften. Han gled over skoven, over floderne og helt tilbage til sit hjem. Følelsen af frihed fyldte ham med glæde, og da han landede, havde han en helt ny selvtillid.
”Selvom jeg kun fløj én gang, ved jeg nu, at alt er muligt, hvis jeg tror på mig selv,” sagde Pingu stolt til sine venner.
Fra den dag af blev Pingu kendt som den modigste pingvin i hele skoven – og måske den eneste, der nogensinde havde fløjet.