Silje boede tæt ved havet og elskede at falde i søvn til lyden af bølgerne, der rullede ind mod stranden som hviskende godnatsange.
En aften, hvor stjernerne blinkede ekstra klart, fandt Silje noget mærkeligt i sandet: en lille, sølvfarvet musling, der åbnede sig og sagde:
“Hej. Jeg har brug for din hjælp.”
Inde i muslingen sad en lillebitte søhest med glitrende finner og lukkede øjne.
”Jeg hedder Snork,” mumlede den søvnigt. ”Jeg plejer at sørge for, at børn får gode drømme… men jeg er så træt, at jeg er begyndt at falde i søvn selv!”
Silje smilede og pakkede den lille søhest ind i sin hule hånd.
”Kom med mig,” sagde hun. ”Jeg kender det perfekte sted.”
Hun lagde Snork i et glas vand ved siden af sin seng, og med ét begyndte hele værelset at dufte af hav og varme sommernætter.
Snork sukkede og sov stille ind. Samtidig begyndte Silje at mærke en varme brede sig i kroppen. Hun flød væk i en drøm fyldt med undervandspaladser, dansende blæksprutter og lysende tang.
Næste morgen var muslingen lukket igen. Men i stedet for at være tom, lå der en lille perle i – glinsende af drømme og søhestestøv.
Silje beholdt den som halskæde og vidste, at Snork stadig passede på hendes drømme – selv når han selv sov.
Læs flere godnathistorier.
