Silje og Den Søvnige Søhest

Silje og Den Søvnige Søhest

Silje boede tæt ved havet og elskede at falde i søvn til lyden af bølgerne, der rullede ind mod stranden som hviskende godnatsange.

En aften, hvor stjernerne blinkede ekstra klart, fandt Silje noget mærkeligt i sandet: en lille, sølvfarvet musling, der åbnede sig og sagde:

“Hej. Jeg har brug for din hjælp.”

Inde i muslingen sad en lillebitte søhest med glitrende finner og lukkede øjne.

”Jeg hedder Snork,” mumlede den søvnigt. ”Jeg plejer at sørge for, at børn får gode drømme… men jeg er så træt, at jeg er begyndt at falde i søvn selv!”

Silje smilede og pakkede den lille søhest ind i sin hule hånd.

”Kom med mig,” sagde hun. ”Jeg kender det perfekte sted.”

Hun lagde Snork i et glas vand ved siden af sin seng, og med ét begyndte hele værelset at dufte af hav og varme sommernætter.

Snork sukkede og sov stille ind. Samtidig begyndte Silje at mærke en varme brede sig i kroppen. Hun flød væk i en drøm fyldt med undervandspaladser, dansende blæksprutter og lysende tang.

Næste morgen var muslingen lukket igen. Men i stedet for at være tom, lå der en lille perle i – glinsende af drømme og søhestestøv.

Silje beholdt den som halskæde og vidste, at Snork stadig passede på hendes drømme – selv når han selv sov.


Læs flere godnathistorier.

Andre godnathistorier:

Emilie og Den Hemmelige Regnbuebutik

Emilie og Den Hemmelige Regnbuebutik

Emilie boede i en stille gade, hvor regnbuer kun sjældent viste sig – og kun efter det mest præcise regnvejr. Men en aften, da himlen var lilla og luften duftede af varm asfalt, skete der noget mærkeligt. Et svagt lys skinnede under hendes skabslåge. Da hun åbnede...

Theo og Tæppeteorien

Theo og Tæppeteorien

Theo havde ét tæppe, han altid sov med – det var blåt med gule prikker og så slidt, at det nærmest var gennemsigtigt i midten. “Du burde få et nyt,” sagde hans far. Men Theo rystede på hovedet. “Det her tæppe er specielt.” Og det var det også. Hver nat, når lyset blev...

Ella og Støvfnugget

Ella og Støvfnugget

Ella elskede at gøre rent. Hun havde sin egen lille kost og en støvklud med glimmer på, som hun kaldte “tryllestøveren”. Men der var ét sted, hun aldrig kunne få rent – under sengen. Hver gang hun stak hånden ind, føltes det som om støvet puffede tilbage. En aften, da...