Langt ude på en grøn bakke boede en lille dreng ved navn Valdemar. Han elskede at kigge op på himlen og finde figurer i skyerne – en hoppende kanin, en sovende bjørn eller et slot lavet af vat.
Men en dag opdagede han noget mærkeligt. En lille sky var blevet fanget i et træ! Den var ikke stor som de andre skyer på himlen, og den så lidt trist ud.
Forsigtigt klatrede Valdemar op i træet.
“Er du okay?” spurgte han blidt.
Skyen svævede lidt frem og tilbage. “Jeg blev væk fra de andre og kan ikke finde hjem,” sukkede den.
Valdemar tænkte sig om. “Måske skal du blive lidt lettere? Skyer flyver, når de er fyldt med drømme!”
Skyen så forvirret på ham. “Hvordan får jeg drømme?”
“Jeg kan fortælle dig en,” sagde Valdemar og satte sig godt til rette. Han begyndte at fortælle om de sjove dyr, han så i skyerne, om stjernerne, der hviskede hemmeligheder, og om månen, der lyste vejen for de drømmende.
Jo mere han fortalte, jo lysere og blødere blev skyen. Til sidst mærkede den, at den svævede opad!
“Tak, Valdemar!” lo skyen, da den fløj op mod himlen. “Nu har jeg en drøm at rejse med!”
Valdemar vinkede op til sin nye ven. Fra den dag af vidste han, at selv en lille drøm kan få nogen til at flyve.
