Der var engang en dreng ved navn Mikkel, som boede i en lille landsby omgivet af dybe skove og åbne marker. En dag, mens han legede nær skovbrynet, hørte han en svag mjaven. Han fulgte lyden og fandt en lille, sort kat fanget i en busk.
“Stakkels mis,” sagde Mikkel og befriede katten forsigtigt. Til hans overraskelse kiggede katten op på ham med klare, grønne øjne og sagde:
“Tak, kære ven. Jeg har været fanget her i timevis.”
Mikkel gispede. “Du… du kan tale?”
“Ja,” svarede katten. “Mit navn er Felix. Jeg er ikke en almindelig kat. Jeg blev forhekset af en ond troldmand og kan kun blive fri, hvis jeg udfører en god gerning.”
Mikkel følte medlidenhed med Felix og besluttede at hjælpe ham. Sammen begav de sig ud på en rejse for at finde troldmanden og ophæve forbandelsen.
Undervejs mødte de en gammel kone, der havde mistet sin vej i skoven. Felix brugte sin skarpe lugtesans til at føre hende tilbage til landsbyen. Den gamle kone blev så taknemmelig, at hun gav dem en magisk amulet, der kunne beskytte dem mod troldmandens magi.
Da de endelig nåede troldmandens slot, brugte de amuletten til at beskytte sig mod hans besværgelser. Felix konfronterede troldmanden og sagde: “Jeg har udført en god gerning ved at hjælpe denne kvinde. Ophæv nu din forbandelse.”
Troldmanden lo. “Kun den, der bærer et rent hjerte, kan bryde forbandelsen.”
Mikkel trådte frem og sagde: “Jeg tror på Felix og hans godhed.” Han rakte hånden frem mod troldmanden, og i det øjeblik brød en lysstråle frem fra amuletten og omsluttede Felix.
Forbandelsen blev ophævet, og Felix blev forvandlet tilbage til en ung mand. Han takkede Mikkel dybt og sagde: “Din tro og venlighed har befriet mig.”
Mikkel og Felix vendte tilbage til landsbyen som helte, og deres venskab varede livet ud.
